Himlen skifter lige for øjeblikket – hurtigere end jeg kan sige, eh … f.eks.: “Av, min tand!”

- og det gør jeg, ømmer mig over min tand …

Man skulle tro, at det var løgn, men jeg har flækket endnu en tand!

Denne gang i undermunden i modsatte side af sidst. Hvad sker der lige derinde i min mund? Hvordan kan to tænder – fuldstændigt uafhængigt af hinanden flække hele vejen igennem – og langt ned i gummen, (og det ér den, det er synligt med det blotte øje), på under én måned – i den samme mund? Ja, undskyld, at jeg spø’r så direkte – men jeg ville altså meget gerne have en forklaring!

Har de tænder været forsynet med en holdbarhedsdato, som nu er udløbet – står der mon med bittesmå bogstaver ét eller andet sted: “Højest holdbar til indehaveren er fyldt 50 år”?

Hvis det er tilfældet skal jeg jo snarere være taknemmelig – for om mindre end 2 uger fylder tændernes “værtsmekanisme” 51 – og så har de jo nærmest holdt godt!

- og på toppen af det hele, har jeg ingen bil (den gamle gamle bil er kørt til mekaniker og den nye gamle bil er endnu ikke helt overtaget) - og der går ingen bus mellem vores lille landsby og Gug, hvor tandlægen befinder sig. Så skal jeg afsted bliver det med bus ind til midtbyen – for derefter at skifte til Gug – og omvendt hjemad … Det bliver en lille køretur på omkring 30-40 km – og der er 4 ad landevejen …

Jeg ku’ selvfølgelig også gå, men hvem gider dét med en monstertandpine – også selvom der sælges Summerbird flødeboller – lige nedenunder tandlægen …

Summerbird-mekka’et er forresten lukket om mandagen – nej, jeg brokker videre, så må vi se imorgen …

Jeg er vild med prikker – og striber – og en ganske bestemt lyseblå – og rødt som kontrast.

Så det er jo næsten forudbestemt, at jeg skulle blive helt og aldeles forelsket i Greengate‘s stel her.

Sikken et have-tebord man kunne smække op her!

- og så kan jeg jo ikke “tage”, hvis det hele bliver for strømlinet – så den spraglede quilt og den rødstribede tekande ville være ideelle til at “bryde” … 

Lidt nyt – og lidt “anderledes” – haveinspiration kunne være de nye krukker fra Cane-line.

Især de flettede ville passe smukt ind i mine øvrige materialer og former i krukkehaven.

- og så har jeg forelsket mig i Helle Nørby‘s belægningssten med motiver. Der skulle ikke mere end en enkelt eller to ned i en belægning hos mig – men disse guldsmede er jeg altså vild med.

Ved vores franske sommer”residens” passerer vi gennem en lille skov på vej ned til vandet – og på de 300 meters penge er der ligesom en lille dalning – hvor guldsmedene jager. De er kæmpestore – nogle har vel et vingefang op mod 30-40 cm og en stillestående og strålende solskinsdag glitrer de som kæmpestore juveler på vinger. Det syn er i dén grad forbundet med sommer for mig – og derfor kunne jeg rigtigt godt tænke mig at træde på en lille guldsmed dagligt – og tænke på mit helt private sommerparadis!

Når man sådan kommer forbi syrener “en masse” – og i et vildt hegn, så har jeg altså altid en spand med vand og en plantesaks med til det samme – og det samme, er at plukke et par smukke buketter.

Syrener er normalt ikke en holdbar affære i vaser, men der er nogle gode fif som kan gøre buketternes levetid lidt længere - endog helt op til en uge:

!. Put syrenerne i en spand koldt vand straks efter afskæring

2. lad dem stå dybt i koldt vand i mindst en time inden de arrangeres i vaser

3. Knus stilkene

4. Tilsæt vasevandet en skive citron

- og så er der dét med bladene – jeg synes buketterne er smukkest uden blade, så jeg stripper syrenerne fuldstændigt, desuden skal bladene jo også have vand og da grenene i forvejen har svært ved at suge kommer de derfor hurtigt kommer til at se trætte ud.

Tilføjelse: Irene gør opmærksom på, at der ikke er noget “måske” mht til syrengrenenes blade – de skal af hvis man vil gøre sig håb om at buketten står længere end et døgn – og jeg udtrykte det vist lidt valent – som om det var et spørgsmål om præferencer for og imod blade – det er det altså ikke i holdbarhedssammenhængen! Tak, Irene, fordi det er slået ordentligt fast nu