Some enchanted evening …

(Billedet her er taget af husbond – og det beskriver den stemning jeg var i, helt fantastisk!)

Dagen i går levnede ikke meget tid til bloggeriet.

Det var ellers én af den slags dage, som der meget, meget gerne må komme flere af …

Den startede blidt, med the og ristet brød på sengen – serveret af min omsorgsfulde husbond, som mente at den dårlige mave behøvede en stille start.

Derefter et hurtigt bad – og med husbond rundt og foretage forskellige indkøb, vi gav os god tid – og da jeg nåede hjem var det faktisk tid til en lille “make-over” inden den sene eftermiddags og aftens aftale.

Der var “sæsonafslutning” i min lille teaterklub – og hvilken afslutning!

Jeg tror, at vi alle 3 havde glædet os til samværet – de 2 andre medlemmer er tidligere kolleger, med hvem et solidt venskab stille og roligt er vokset frem – og det mærkes mere og mere hvor tætte vi egentlig er blevet. Samtalen flyder stille og roligt – og inspireret – og glider fra det ene til det andet. – og vi var virkelig i “hopla” alle 3 i går!  Det endda skønt verden ikke har været helt så blid ved nogen af os som vi kunne ønske, her i den sidste tid – og vores verdensbilleder ser noget anderledes ud, end vi havde haft fantasi til at forestille os, da vi i det tidligste forår sidste år aftalte teaterturene. De to gæve kvinder har for deres del været en uvurderlig støtte – og tålmodige tilhørere til den “krise”, som jeg har gennemgået. (Den ene bemærkede iøvrigt igår, ivrigt tiltrådt af den anden, at jeg var et helt andet menneske end da vi startede teatersæsonen – hvor jeg var voldsomt langt nede – og egentlig ikke sansede eller formåede ret meget nærvær – og dén iagttagelse varmede helt derinde hvor hjerterødderne ér og bekræfter mig i, at jeg er på rette spor igen …)

Vi så “Gasolin” i går – og dén forestilling gjorde mig helt stolt af vores lille provinsteater – det  var klasse – og skuespillerne var engagerede i en grad, som jeg sjældent har set – det var virkelig “et brag af en teaterkoncert” …

Derefter slentrede vi ned på “Café Provence”, som er ét af byens “ældre” – og solide – restaurantbekendtskaber. Et besøg her har altid været hyggeligt – og er levet op til forventningerne – og det gjorde det også igår. Stedet er brasserie-inspireret – og jeg var tæt på at bestille  østers, pebersteak og crème brûlee, men udelod østers, med tanke på den dårlige mave – men byttet til marinerede tigerrejer var nu slet ikke så ringe.

Til oplysning for andre, som gerne vil have anbefalet spisesteder i Aalborg, spiste vi sådan en tre-retters menu – med en delt flaske vin – og isvand i stride strømme for lige godt 300,- pr. næse. Det gøres vist ikke meget mere rimeligt nogetsteds – omgivelser og madens kvalitet taget i betragtning. Det gode selskab må man selv sørge for – jeg var i det bedste

Forresten har “Provence” også frokoståbent – og har tilsvarende fordelagtige frokostmenu’er.

I går havde vi lidt svært ved at slippe hinaden, Frk. Bibo, Vendelboen og jeg – så vi rundede af med en stille øl på en af byens pubber.

Vendelbo’ens søde kæreste, legede endnu en gang taxa – og som før blev det en tur med megen grinen og snakken – gad vide, hvad den arme mand tænker – om bibliotekarer som angiveligt skulle være så kedelige i flok …

Vel hjemme fandt jeg en husbond som havde været beskæftiget med at bage lagkagebunde til kager som skal medbringes på arbejde – og masseproduktion af bruchetta – til madpakker.

Vi to rundede aftenen af med en helt nylavet bruchetta – og en iskold hvedeøl – og en glimrende film.

Så: ja tak – sådanne dage vil vi gerne have rigtigt mange flere af!