Min lille frugthave

Vores hus er gammelt – fra midten af 1800-tallet, måske ældre – og vist oprindeligt et vognmagerværksted.

Huset ligger på en brolagt landsbygade – og meget ukarakteristisk i forhold til de andre huse, ligger det med gavlen ud mod bygaden. Denne placering har det formentlig fået fordi  selve vognmagerværkstedet lå i den sydlige gavl – ud mod gaden.

Selve huset er 17 meter langt og hele østfacaden ligger langs en privat fællesvej – mens hele den vestlige del af grunden er have – minus selvfølgelig det areal huset ligger på.

Oppe i den nordlige del af haven, ligger en lillebitte frugthave – med 4 gamle, gamle æbletræer og to blommetræer. Træerne er som sagt ældgamle og krogede – og meget lavere end de andre store frugttræer inde i selve haven.

Det kunne ligne den rene uforfalskede “Morten Korch-idyl” – og det er det da også langt hen ad vejen – men selv i Morten Korch’s univers er der slanger i paradiset – og det er der også her.

 

Da vi i sin tid flyttede til landsbyen, var vi unge studerende – nok lidt “langhårede” for de oprindelige landbybeboere, men da byen netop ligger meget tæt på universitetet og andre uddannelsesinstitutioner, tiltrak den efterhånden flere og flere ligesindede, som søgte herud netop fordi der var fred, frisk luft – og “højt til loftet” på alle måder.

Tider skifter og således også sæder. Nu er det os der er sølvbryllupsgenerationen og nye unge familier rykker ind og overtager. Mange af de yngre har  værdigrundlag som er væsensforskellige fra vores. Vores gamle “hippie-værdier” med solidaritet, omsorg og rummelighed er nærmest skældsord i deres øjne.

Derfor render de gamle af os sommetider ind i tviste med vores nye unge naboer – og således også vi, desværre.

Jeg hader den slags – jeg vil gerne leve i venlighed og fordragelighed med verden, men jeg vil naturligvis ikke give køb på hvad jeg trods alt regner for min integritet i forhold til egen matrikel og hvordan jeg gebærder mig på dén.

Kold luft har således eksisteret i den nordlige ende af haven, hvor frugttræerne står – jeg er faktisk ikke kommet der i et års tid – og vi har da også “brak-lagt” hvad der svarer til en almindelig byggegrund ind mod vedkommende. Det er imidlertid ikke så kønt – og vi har til alle – alle – de andre sider naboer, som vi har et varmt og dejligt forhold til – og de skal jo også se på det!

I går stod der så et “Til Salg” skilt ved deres hus – og i dag, og iøvrigt helt uafhængigt af at de flytter, kom så den bestilte traktor som skulle, harve hedder det vist, det braklagte stykke, så jeg kan få lavet nogle højbede med krydderurter og sommerblomster og jordbær og radiser og …