Grill-griller

By et cetera

Husbond får sommetider, ikke tit, men sommetider, små-fobier.

De opstår egentlig allesammen under samme overskrift – nemlig når ting bliver, i hans øjne vel at mærke og selvfølgelig, lidt for smarte – og man skal købe dem i forholdsvis dyre domme.

Således også med Weber’en – han kan ikke fordrage hele det halløj med runde, lave plastikbaljer til at sætte risten i blød i – og grill-tændere – og specialværktøj til at vende kødet – og Glæsels kogebøger …

Jeg véd at der er mange, der sværger til Weber’s kuglegrill – så jeg håber ikke at jeg træder nogen for nær – men min husbond er stædigere end det berømte æsel, når det ta’r ham!

Vi får derfor nok aldrig en kuglegrill her på matriklen – men til gengæld har han en anden yndlingsmodel – den lille “bord-kuffert-grill”.

Jeg kalder den en kuffert, fordi den kan lukkes sammen og bæres rundt.

Vi skulle have en ny her til sæsonstart, men det var sandelig ikke så ligetil at finde – vi var i samtlige hyper-, super- og byggemarkeder – inden vi fandt den i “Biltema”.

Stor var glæden – og den står nu på grill-ben og lækre pølser fra Slagter Munk i Skagen.

- og de nye kartofler til kartoffelsalaten er lagt til afkøling.

10 kommentarer to “Grill-griller”

  1. Sister Bonde siger:

    Vi kunne “kun” finde nye kartofler fra Mallorca – men det var nu fine nok ;-) Men den der grill, kan man jo ikke komme låg på, og det er det Jens er blevet totalt vild med. Han griller stort set hver eneste aften. Dejligt, dejligt. Rigtig god fornøjelse samt kæmpestort tillykke med i dag :D

  2. et cetera siger:

    Guuud, Sister da! Det havde jeg fuldstændig glemt igen! Tusind, tusind tak, sødeste – jeg tager lige fusen på ham husbond om lidt: “Skaaat, er der ikke noget du har glemt …????” ;-)

  3. Valdemarsro.dk siger:

    Den er da supersmart jeres nye grill, kender godt det med at have de der småfobier, jeg har dem med cross-sko ;-)

    Vi griller nu også “med låget” Er med på weberbølgen, total kikset I know :-D -men det smager jo altså pragtfuldt ;-)

    Bonus ved at grille er at vi herhjemme så laver super mad sammen, Manden ordner købet og jeg salaten. (Åhhh nej, vi er så traditionelle…) :-D

  4. Valdemarsro.dk siger:

    Det skal selvfølgelig stå kødet og ikke købet….

  5. lene siger:

    Min mand har aldrig haft grill genet før end han opdagede hvor lækre almindelige hakkebøffer blev under låget, og jeg elsker at man kan lave alverden slags grøntsager og kartofler samtidig med på grillen :-)
    tillykke med bryllupsdagen :-)

  6. Anita siger:

    Med al respekt for de grillende mænd (for det ER jo dem, som må gøre det… eller?), så er den bordkuffert dér altså noget kjønnere end et stort skrummel af et grillarrangement – efter min mening naturligvis ;)

  7. GCH siger:

    Tænder løber i vand ved tanken om pølser fra Slagter Munk Skagen, de er gode.

  8. et cetera siger:

    Valdemarsro, jeg har også fået weber-grillet-mad, og medgiver at det smager dejligt :-) – og hyggeligt er det under alle omstændigheder at rykke køkkenaktivitetern udenfor.

    Tak, Lene :-)

    Anita, jeg synes også den lille “kuffert” er kjønnere – hvis man kan snakke om kjønne grill ;-D Husbond er ikke kun den “grillende mand” – han står for alt mad, fra indkøb og orden i køkken- og køle/fryseskabe, til lagkager, madpakker, dagligdags- og festmad – og han er hamrendes go’ til det – så på dén konto må han have alle de fobi’er desangående, som han vil :-)

    GCH, det er de nemlig – her i byen er der en pølsevogn hvor der kan fås en hotdog med Slagter Munk-pølser, de er “farlige” – for efter dem vil man aldrig have andre … :-)

  9. Bambi72 siger:

    Den er da ganske smart den der kuffert grill :-D

  10. yvonne malmer siger:

    Endelig efter lang tids søgen finder jeg grillen, men desværre kan den kun købes i forretningerne i Ålborg eller Næstved, lidt surt når man bor på fyn

Læg en kommentar