Det er ikke for at vade i det, for der ér ikke noget mere irriterende end frafaldne rygere og deres glorie-pudsning, men i fald nogen skulle have glemt det, synes jeg bare lige jeg vil minde om, at jeg lige straks går ind i min 4. måned som eks-ryger.
Det har haft sine omkostninger i form af 7-8 kilo som har lagret sig alle mulige og umulige (især det sidste selvfølgelig) steder.
Husbond er ikke til megen hjælp – han synes at have dén holdning at “bli’r der mer’ af dig, bli’r der mer’ til mig”.
En god veninde som jeg snakkede med for nogle uger siden, kunne heller ikke se problemet – hun havde den fuldstændig “ude-i-skoven” opfattelse, at jeg tidligere var for tynd (!!!) …
Til gengæld havde hun et godt og praktisk råd: “Du fortjener lidt forkælelse, gå ud og køb noget lækkert tøj du føler dig tilpas i og som passer din nye størrelse” – ja, hun nærmest beordrede mig.
Det har jeg så gjort – og ved I hvad? Det hjalp, jeg kan holde ud at se mig i spejlet igen – og jeg har fået lyst til at gøre dét jeg véd virker – spise grønt og groft og røre mig noget mere. Der er faktisk allerede røget 1 kg på en uge!
Mærkeligt nok bruger jeg samme størrelse i tøj – enten jeg er tynd eller tyk – jeg ér og bliver en str. x-large – og dét var så for en gangs skyld dejligt, at jeg ikke pludselig var xx-large eller mere, for uanset hvad, så tror jeg meget få kvinder oppe omkring x-large, gerne ser større str. i nakken på tøjet …
(Det kan nu forresten godt undre lidt at jeg altid bruger samme str., selv da jeg under kemoterapien vejede 15 kg mindre end nu - men det kan muligvis have noget at gøre med en skulderbredde som en bryder i sværvægtsklassen).

maj 8, 2008 kl. 3:23 pm |
Tror simpelthen den bluse sidder bedre på mig
Vi er jo lige store og lige “tunge” – øhhhh dejlige, men tror alligevel der er en lillebitte forskel, så bare send afsted 
Stort (og kæmpekram) tillykke med at du ku sgu – og her må godt pudses glorie.
maj 8, 2008 kl. 3:43 pm |
Det er godt gået, at du har gennemført rygestoppet og holdt det! Det må du holde fast i, selv om jeg godt forstår, at de ekstra kilo er en rigtig træls følgevirkning. Men det er trods alt det sundeste at være røgfri og så lidt større. – Og så er det da også flot, at du lige har tabt et kilo!
Stort skulderklap herfra!
maj 8, 2008 kl. 4:02 pm |
Uanset at du måske har taget på efter rygestoppet (det ved jeg af gode grunde ikke), så er du en ualmindelig smuk kvinde, som ikke behøver bekymre dig det mindste over den slags detaljer. Du ser jo hamrende godt ud
maj 8, 2008 kl. 4:03 pm |
Først, det er super flot med dit rygestop. Dernæst; det jeg har set af dig er noget så skønt og smukt. Str. X-large er jeg også oppe på nu. Engang var jeg en lille kvist, nu er jeg et lille tykt træ, men hold da helt op, hvor har jeg det fantastisk og godt og jeg blomstrer i et væk. Sådan går det nu engang, når vi vokser til. Kan det være en lille trøst, så er denne forvandling sket over de sidste 1½ år – med en ekstra bagage på 8 kg og her kan det kun kaldes vellevned, for jeg er ikke ryger. Stort knus herfra
maj 8, 2008 kl. 4:07 pm |
Tænk som tiden flyver afsted, allerede 4 måneder, det er bare SÅ flot
maj 8, 2008 kl. 4:12 pm |
Sister, du får den altså ikke – og jeg HAR kigget – de har ikke flere i vores størrelse ;-D – og ja, jeg ved jo hvor glad du er for det rygestop – og så har du desuden en stor del af æren for det – og altså, det er jeg også selv, glad for det – sådan skal det heller ikke lyde
Annette, jeg er da godt nok tilfreds med egen viljestyrke mht at holde op med at ryge, men det var faktisk ikke så svært for mig, den helt store viljestyrke skal nu udvises i forhold til at gå lidt ned i vægt – og om jeg kan det – ja, det må vi se …
Liselotte – du er dejlig – og helt fantastisk for selvfølelsen
Jeannette Mariae, du er smuk i tanke og tale – så jeg har svært ved at forestille mig at du kan være andet i krop end du er i sind
– og så hr du forresten helt ret – vi vokser til – og så udvikler (kvinde)kroppen sig – og vi gør os alle sammen en tjeneste ved at være som vi ér …
maj 8, 2008 kl. 4:15 pm |
Tak, søde Stine – men det er 3 måneder siden, næsten
– jeg stoppede 17. marts – men så går jeg da også ind i den 4. måned, ikke
maj 8, 2008 kl. 4:29 pm |
Skidt med de kilo, de ryger af igen…bedre med lidt ekstra hist og pist og så renere lunger …
fortsæt med ingen røg…
maj 8, 2008 kl. 4:47 pm |
Jamen, du har da helt og aldeles ret, Anne – men det er nu alligevel træls når man ikke kan være i sit tøj
maj 8, 2008 kl. 5:25 pm |
Jeg læste engang, at det er mere usundt at være tynd og ude af form end at veje lidt for meget og være ude af form
maj 8, 2008 kl. 5:48 pm |
Jeg håber sør’me det er rigtigt, Stine
maj 8, 2008 kl. 6:48 pm |
Skal bare ha en str. 40
maj 8, 2008 kl. 10:03 pm |
Det er SÅ flot med det rygestop, hold fast…. og skidt så med de små ekstra kilo
maj 9, 2008 kl. 7:25 am |
Tillykke med dit rygestop på 4. måned. Det er fantastisk, at du har holdt stand så længe.
maj 9, 2008 kl. 8:02 am |
Det er SÅ godt, et cetera!
Tillykke med det!
maj 9, 2008 kl. 8:29 am |
Stort tillykke med at du er kommet så langt i dit rygestop…
maj 9, 2008 kl. 10:13 am |
Okay, Sister – hvis jeg kommer forbi salling, så kigger jeg lige …
Jeg labber alle de smukke ord og lykønskninger om viljestyrken i mig – og kan simpelthen konkludere at der er bred koncensus om, at et par ekstra kilo er at foretrække for rygningen