Str. x-large?!?

Det er ikke for at vade i det, for der ér ikke noget mere irriterende end frafaldne rygere og deres glorie-pudsning, men i fald nogen skulle have glemt det, synes jeg bare lige jeg vil minde om, at jeg lige straks går ind i min 4. måned som eks-ryger.

Det har haft sine omkostninger i form af 7-8 kilo som har lagret sig alle mulige og umulige (især det sidste selvfølgelig) steder.

Husbond er ikke til megen hjælp – han synes at have dén holdning at “bli’r der mer’ af dig, bli’r der mer’ til mig”.

En god veninde som jeg snakkede med for nogle uger siden, kunne heller ikke se problemet – hun havde den fuldstændig “ude-i-skoven” opfattelse, at jeg tidligere var for tynd (!!!) …

Til gengæld havde hun et godt og praktisk råd: “Du fortjener lidt forkælelse, gå ud og køb noget lækkert tøj du føler dig tilpas i og som passer din nye størrelse” – ja, hun nærmest beordrede mig.

Det har jeg så gjort – og ved I hvad? Det hjalp, jeg kan holde ud at se mig i spejlet igen – og jeg har fået lyst til at gøre dét jeg véd virker – spise grønt og groft og røre mig noget mere. Der er faktisk allerede røget 1 kg på en uge!

Mærkeligt nok bruger jeg samme størrelse i tøj – enten jeg er tynd eller tyk – jeg ér og bliver en str. x-large – og dét var så for en gangs skyld dejligt, at jeg ikke pludselig var xx-large eller mere, for uanset hvad, så tror jeg meget få kvinder oppe omkring x-large, gerne ser større str. i nakken på tøjet …

(Det kan nu forresten godt undre lidt at jeg altid bruger samme str., selv da jeg under kemoterapien vejede 15 kg mindre end nu - men det kan muligvis have noget at gøre med en skulderbredde som en bryder i sværvægtsklassen).