Forleden omtalte jeg en ny “interiør”-butik i Aalborg – og i fredags opdagede jeg, at en gammel kending – næsten institution – lukker.
Det er butikker med meget forskellig stil – “Inside Living”, hvis ejere så vidt jeg er orienteret, står bag “Villa Collection“, er/var helt bestemt en “tingeltangelbutik” (husbonds navn for butikker med meget og meget pyntet pynt), men alligevel et sted hvor man indimellem fandt endog meget lækre sager.
Der var betragtelige prisnedsættelser på hele butikkens sortiment – og jeg må tilstå at vi (også husbond!) lod os friste (mere om det måske senere) – men én ting fik jeg ikke.
Inde i gårdhaven stod et skab – meget lig det her ovenfor fra Zanz.dk, nedsat fra omkring 9.000,- til knapt 2.000,-
Det var solgt – og det var nok også for stort og ikke mindst for højt til mine lavloftede stuer – men hvor ville jeg gerne have haft det – tal lige om et røverkøb dér …
Som sagt var stilen i “Inside Living” til den pyntelige side – men det står jo altid enhver frit for at plukke – og nedtone – hvis det er ens inklination.
Hvis ikke butikken genåbner på en anden adresse, så kommer jeg helt sikkert til at mangle den – om ikke andet så som inspirationsgiver.
Zanz.dk synes imidlertid at være i samme stil – så måske findes der nogle butikker her i nærområdet, som fører produkter herfra …





maj 4, 2008 kl. 5:27 pm |
Drønlækkert skab – til ingen penge – godt nok nogen der var heldige der.
Hvis det ikke var pga for lidt plads, så skulle bænken stå i min entre
maj 4, 2008 kl. 6:12 pm |
What!!!! Lukker Inside Living?????!!!?!?!?!??????
Aij da!
maj 4, 2008 kl. 7:25 pm |
Jeg så lige dit spejl i entréen for mig da jeg fandt billedet af dén bænk, Sister …
Ja, sørme så, Bibo – men måske åbner de andetsteds i byen …
maj 4, 2008 kl. 11:33 pm |
Meget fint skab, og fundet til den pris. Jeg føler mig lidt heldig, for jeg har et, der i mine øjne er lige så fint. Det er antikt og jeg har fået det af min mor og far, da de ikke kunne have i lejligheden. Her er også højt til loftet, så det kommer rigtig til sin ret. Det er i fyrretræ. Jeg skal fotografere en dag.
maj 5, 2008 kl. 7:33 am |
Der er desværre ikke plads, for ellers var jeg kommet og hentet den
maj 5, 2008 kl. 8:28 am |
Deborah, sådan et skab som dit er da også langt at foretrække – ting med historie er altid smukkere end “nye” ting … – og så har du ovenikøbet de rette omgivelser – jeg vil meget gerne se billeder en dag
Sister, hvad med det nye vaskerum – kan den ikke stå dér?
maj 5, 2008 kl. 12:31 pm |
[...] iøvrigt husbonds opfindelse. Han faldt over den i naturfarvet flet, til 20,- vist, inde hos “Inside Living” forleden. Den naturfarvede flet var decideret lidt små-kedelig, så husbond har givet den [...]
maj 28, 2008 kl. 1:59 pm |
Det var min søster, der løb med skabet
Jeg har allerede arvet det
februar 15, 2009 kl. 10:53 am |
[...] Butikke forhandler primært varer fra “Villa Collection“, som en aalborgensers hjerte banker lidt for, da det vækker mindelser om det hedengangne og voldsomt savnede “Inside Living“. [...]
marts 1, 2009 kl. 3:01 pm |
[...] iøvrigt husbonds opfindelse. Han faldt over den i naturfarvet flet, til 20,- vist, inde hos “Inside Living” forleden. Den naturfarvede flet var decideret lidt små-kedelig, så husbond har givet den [...]