Oliviers & Co.

 

 

Måske er det fordi de sidste dages vejrlig har sat mig i “feriemode”, men jeg kom lige til at tænke på én af mine yndlingsbutikker i Frankrig, “Oliviers & Co.

Det er Nantes-butikken jeg “bruger” - og den er et El Dorado for en olivenelsker.

Det er jeg, olivenelsker, og det er jeg i seriøs grad. Jeg kan lide næsten alle slags - både som snacks, tilbehør og ingrediens i andre retter. F.eks. er oliventapenade en delikatesse uden lige, synes jeg. Olien, og det er vel næsten unødvendigt at sige,  er nærmest uundværlig i det køkken de fleste af os “praktiserer” nu om dage - og iøvrigt noget af det sundeste fedtstof man kan indtage.

Jeg er imidlertid godt vant - både fra “Oliviers & Co.” og fra mit franske søndagsmarked, hvor der er en flere meter lang bod - også udelukkende med oliven og olivenspecialiteter. Det er fast rutine hver søndag formiddag, at købe oliven til den kommende uges apéritifs.

Derudover synes jeg, at oliven - både frugter, plante og blade - er fantastisk dekorative.

Så er der hudplejelinier, som er baseret på oliven, som også er uhyre delikate.

Hos “Oliviers & Co” har de det hele, foruden f.eks. trøfler og “boulangerie et confiserie” (bagværk, slik og marmelader).

Der findes en butik i København og på dennes hjemmeside, ser jeg til min store glæde, at de snart åbner en webshop.

Jeg har besvær med, her i Aalborg, at opdrive de små lækre nicoise oliven i dén kvalitet, jeg er vant til fra Frankrig - så det kunne være dejligt om de indgik i “Olivenkompagniet”s sortiment og kunne bestilles over nettet.

 

 

3 svar to “Oliviers & Co.”

  1. Frk. Bibo siger:

    Uuuuuhm, oliven med soltørrede tomater i…. Uuuuuhm. Hvor interessant med den webshop, du nævner. Mmmmmm. ;-)

  2. Anette B siger:

    Uhm - elsker også oliven både herhjemme og i særdeleshed når vi er på besøg i udlandet :P Jeg gemmer linket til webshoppen og glæder mig til at se hvilke varer de får :-)

  3. et cetera siger:

    Bibo, enten hader man dem - eller også elsker man dem - og vi to gør jo det første :-)

    Anette, dejligt at du kunne bruge link’et - jeg glæder mig også til at se sortimentet :-)

Leave a Reply