Zinksymfoni

For noget tid siden spurgte min gode blogven, Lis fra “Det gule hus“, forsigtigt om det gik fremad med husbonds projekt “Plantebord”?

Meget uhøfligt fik jeg vist aldrig svaret – nok fordi jeg havde planer om at tage et billede, når han stod og hyggede med det i gårdhaven …

Projektet blev jo så forsinket, dels fordi husbond har haft seriøst dårlige knæ – og så dukkede der enkelte problemer op - med bor der ikke er lange nok, o.s.v.

Jeg tror dog at det bliver fantastisk – ikke måske så meget p.g.a. det håndværksmæssige, skønt det er uden tvivl også i orden – som p.g.a. de mange timers kærligt og hyggeligt arbejde.

Det må tage den tid det tager, for det ér og bliver et hyggeprojekt, som jeg iøvrigt tror husbond trænger til som afstressende element.

Alligevel kan jeg se at det skrider stille og roligt fremad – og husbond er nu så langt at jeg også kan ane det færdige resultat (som jeg nok skal dokumentere).

Den øverste zinkplade - til selve bordpladen, er bukket i facon – og husbond arbejder nu med pladen til hylden neden under.  

Jeg elsker simpelthen zink – eller det der ligner. Det patinerer så smukt – og passer til ting i den semi-franske/semi-bondestil, som passer til vores gamle hus og have om sommeren …