Så blev isen da brudt!

Det er utroligt hvad en smule solskin kan gøre ved mennesker – og ved vintertrætte omgivelser i det hele taget!

I går kunne man have troet sig på en boulevard i en større europæisk metropol – men det var såmænd bare Nytorv i Aalborg …

Der var imidlertid et lidt for stort menneskemylder for husbond og jeg – så vi søgte ned til Havnen.

Her fandt vi en bænk – med udsigt – og nød et par cappucino.

Blev man træt af udsigten til vand og både, så var der en del, både to- og fir-benede, “sheik’er” der luftede sig.

Det var vist godt at Emma havde fået lov at blive hjemme – for ham her kunne nok have gjort et (Jack Russell)-hundehoved helt rundtosset …

Lidt længere henne ad kajen ligger “Elbjørn“, en gammel isbryder, som nu tjener ganske andre formål.

Dækket var allerede fuldt af mennesker som nød isbryderens nye funktion – og det vidunderlige vejr.

Så det var bare op ad landgangen og om bord!

 … i en dejlig frokost: Matrostallerken til husbond og Styrmandstallerken til mig. De to serveringer var naturligvis sammensat med ”martime” retter imellem så som bl.a.: Skipperlabskovs, pil-selv-rejer, sild og peberlaks – alt friskt og lækkert – og særdeles rimeligt i pris.

Et lille indskudt hjertesuk – i småtingsafdelingen og meget pernitten – men alligevel: når der er gjort umage med lækre råvarer og tilberedning – hvorfor tager man så ikke lige den ti’er ekstra for måltidet og serverer ordentligt smør og brød også – det hæver et måltid kollosalt, hvis de to dele er i en kvalitet som matcher det øvrige …

 

Der blev også tid til et lille kig ind i det arbejdende glaspusteri.

“Elbørn” er i allerhøjeste grad et lille besøg værd – og jeg tror ikke, at vi, husbond og jeg, har brugt den som “vandingssted” for sidste gang …