Ollie & Nic

Jeg er ikke noget “dame-taske-menneske”.

Jeg er vokset op i en tid hvor vi havde smidt såvel make-up, som BH og dametaskerne.

Jeg var gammel, inden jeg overhovedet fik noget der med lidt god vilje kunne minde om en taske – alt blev før det transporteret i mine lommer – eller i en rygsæk – og rygsække er iøvrigt stadig mit foretrukne “transportmiddel” til de ting der simpelthen ikke kan være i bukse- og jakkelommer.

Man kommer således aldrig til at se mig med en “Birkin“bag eller Roxanne eller hvad de nu hedder allesammen.

Jeg synes det er forargeligt at tasker koster 1000-vis, ja i nogle tilfælde 10.000-vis af kroner – også selvom det hævdes at den rigtige taske kan redde ethvert out-fit.

Jeg vil hellere være u-chic – end bruge det samme som gravning af en afrikansk landsbybrønd koster – på en taske …

Nå, jeg er vist lidt på vej væk fra emnet.

Sidste gang husbond og jeg var i London faldt min kære ægtemage over en taskebutik, som var det rene slik for mig.

Det var en “Ollie & Nic”-forretning -  som lå inde i det mageløse, lille og nærmest hemmelige “mini-Italien” som hedder “St. Christophers Place” – og som simpelthen ikke kan anbefales nok til evt. London-besøgende!

Billedet herunder er taget i februar – så det kræver vist ikke megen fantasi at forestille sig stedet på dette tidspunkt af året …

For første gang nogensinde, blev jeg små-forelsket i tasker.

Husbond købte denne taske og pung til mig hos “Ollie & Nic” – og sættet er stadig mit yndlings-gå-i-byen-udstyr i dén “bold-gade”.

Ved et hurtigt kig på hjemmesiden kan jeg se, at jeg vist godt kunne fristes igen. Det er tasker og punge i en lækker kvalitet – og med et sjovt, nogle gange lidt piget, twist.