(Dis)harmoni

By et cetera

Der er utallige ting, der er dejlige ved at have børn der er ved at blive større.

Jeg elsker at se mine “små dunede unger” vokse og folde sig ud i harmoni med sig selv og omverdenen – at have “voksne” snakke og diskussioner med dem om alt – bogstaveligt talt – mellem himmel og jord.

Det er spændende at stå på sidelinien og se deres første skridt – ud i det voksne livs udfordringer, at føle at de er nogenlunde rustede til det – og at hvile lidt på laurbærrene over at have været med til at give dem “noget at stå imod med” …

- og så er der enkelte ting som er møg-hamrende irriterende ved “pludselig” at dele hus med yderligere et par næsten voksne individer.

Én af de mest irriterende ting ér, at man aldrig ved hvad eller hvor meget man har i køkken- og køleskabet.

Så billedet er, let sløret og romantisk: en strålende solskinsmorgen en dag i april, “et cetera” som dabber i pyjamas og bare fødder – ud i sit køkken for at lave en kop the og en ristet hvedeknop, som er tilovers fra i går – fuglefløjt i hækken, spætternes pirk i barken – blød lyd af køleskabdør der åbnes – og BUM! – idyllen splinteres - disharmoniske lyde – ingen mælk!!!

Ingen har sagt, at de tog det sidste, til trods for at der altid skrives på en tavle når man gør dét og at vi er to andre i huset som i næsten 30 år har kunnet efterleve dén regel uden problemer.

Hurtig eftersøgning afslører tomme mælkekartoner (ja, i flertal) på ene teenagers værelse (eksemplaret af hankøn).

Det kan være det lyder småligt og umoderligt, men det er altså p….irriterende!!!

12 svar to “(Dis)harmoni”

  1. Lis siger:

    Fuldstændig enig og meget imponeret over at du kan se lidt komisk på det, DET ville jeg aldrig kunne. :-D

  2. Lis siger:

    Hov, der var da mælk til et glas, ser jeg pludselig, så har du da ingen grund til at klage, søde ! :-D :-D

  3. Anne, Mandagspigen siger:

    Det er en midlertidig periode, de kære unger bare lige skal igennem…indlægget kunne såmen lige så godt have være lagt ud på min blog…Det er pandelapperne der ikke er slået helt til endnu, så vi kan kun smile…skæld ud virker ikke—trænger ikke ind :-)

  4. Nina siger:

    Uha, jeg ser hvad jeg har i vente – de er jo så småt begyndt at ta´ selv, så det kan vist ikke vare længe! ;)

  5. Bambi72 siger:

    Ihhh altså det er da træls….

  6. Sister Bonde siger:

    Har han været nede og hente friske forsyninger? Afsted på cyklen og hente til mors pisker, nemlig.

  7. et cetera siger:

    Lis – jeg var også mindre humoristisk lige da jeg opdagede det ;-) – og nej, der var ikke et et glas tilovers – der var en halvt fyldt mælkekarton – med sur mælk :-(

    Anne, du har nok ret …

    Nina, ja det kan forekomme at være i småtings afdelingen – men er faktisk et irritationsmoment at man skal mærke ting og sager hvis de er indkøbt til bestemte formål – ellers forsvinder de bare …

    Bambi – ja vel var det så ;-)

    Nej, Sister – men jeg fik “hævn” alligevel – han er sat til at rydde op på det værelse – så vi ikke behøver en skovl for at nå frem – og han kunne jo ikke så godt modsige mig, for der ER forfærdeligt ;-D

  8. Lis siger:

    UF, sur mælk. godt du fandt en “straf” til ham.

  9. et cetera siger:

    Ja, nemlig – og nu er han vældig tilpas – for et ordentligt og rent værelse er åbenbart alligevel at foretrække, så harmonien er genoprettet for en stund :-)

  10. Stine siger:

    Møgunger ;)

  11. et cetera siger:

    Nemlig, Stine ;-)

  12. Anne, Mandagspigen siger:

    PANDELAPPER…:-)

Læg en kommentar