Drømmen om Italien

By et cetera

Den nyudkomne bog “Drømmen om Italien“ af Lise og Kristian Septimius Krogh er selvskreven til min boghylde.

Bogen er en bolig-billedbog på linie med deres tidligere udgivelse, ”Franske forbindelser“, som er én af mine yndlingsbøger.

Nu er det jo ikke Italien mit (ferie)hjerte banker for – men at der er dejligt kan der altså ikke herske to meninger om – man kan bare ikke være to steder – og jeg “er” jo i Frankrig.

Til gengæld har det italienske køkken en ubestridt førsteplads i mit hjerte – eller skulle jeg skrive “i min mave”? - hvor om alting ér: også på dét område rummer bogen tilsyneladende inspiration

Jeg har allerede skrevet bogen på min fødselsdagsønskeseddel – og hvis det glipper må jeg se om jeg kan slippe afsted med samme “nummer” som med “Franske forbindelser”.

Da den i sin tid udkom havde jeg bestilt bogen på biblioteket, men kunne først afhente den lige op til vores afgang mod det franske. Jeg viste den til husbond og sukkede over at jeg ikke kunne have den med – jeg så jo mig selv i ånden, i mit pinjetræs skygge, med en kold Kirr ved min side, mens jeg bladrede rundt i de franske lækkerier …

Husbond hørte tavst på mig, jeg troede egentlig ikke rigtigt at han hørte efter - og forsvandt så på indkøb – for at dukke op med en stor pakke lidt senere – han havde skam hørt hvert ord og så  havde han da bare lige lagt vejen forbi en boghandel og sikret sig, at hans elskede kunne få sin hyggelige vision opfyldt …

Stemningsbillederne herunder er godt nok fra Italien  - men ikke fra den nye bog, som er så spritny at tryksværten knapt nok er tør  …

    

    

 

4 svar to “Drømmen om Italien”

  1. Anemone siger:

    DETTE må være boken for meg :-) ))

  2. Marianne siger:

    Tror du lige skal have fingerne i den bog :-)

  3. Billedmager siger:

    Det var en kærlighedshandling der. Det ser meget stemningsfuld ud på billederne fra bogen. Jeg ønsker dig en god dag.

  4. et cetera siger:

    Anemone, det tror jeg også det ér :-)

    Ja, mon ikke – og det skal du vel også?!? :-)

    Ja, Billedmager – dem er han jo god til :-)

Læg en kommentar