Jeg har lidt af ”blog-træthed” den sidste tid …
Jeg får ikke læst med på mine yndlingsblogge – og jeg har “skriveblokering”.
Det er en ny opdagelse for mig i forbindelse med dét at blogge – at lysten pludselig ikke er så påtrængende.
Egentlig er det også lidt glædeligt, fordi jeg på et tidspunkt fandt mig selv helt “addicted” og bare skulle hænge ved skærmen konstant …
Jeg lurer lidt på om det ér, lige som jeg f.eks. iagttog med børnene – at spillelidenskaben var stor i starten, i sin tid da de fik deres diverse spillekonsoller – for så at finde et mere acceptabelt leje?
Det vil passe mig fint, hvis det er tilfældet – for bloggen skal være en del af min dag – og måske ikke engang min hverdag (i den egentlige betydning hver dag) - men noget der drives af lyst og formidlingstrang – og ikke, sådan som det kan gå hen at blive – dét som dagene “kører” omkring …
Måske er det hele bare tegn på, at jeg er på vej tilbage til mit “normale” liv, hvor der er mange forskellige ting der kræver min opmærksomhed og som optager mig …
april 15, 2008 kl. 8:48 am |
Uha, den der blogafhængighed har jo været oppe at vende flere gange rundt omkring. Og ved du hvad? Jeg synes faktisk, jeg fornemmer, at vi er mange, der har droslet lidt ned over tid. Vi var jo en del, der i total begejstring startede vores bloggeri nogenlunde samtidig, og vi har alle gennemlevet forskellige faser af bloglivet, som er blevet så glimrende beskrevet rundt omkring.
Jeg synes bare, det er helt i orden, at der også er andre forhold i livet, der tager over og fylder mere i forhold til skriveriet.
Du skriver om børnene. Min datter fik en mobiltelefon i julegave. I starten sad den i bogstaveligste forstand fast i hende højre hånd, og hun skulle konstant tjekke, om der var nogen, der havde ringe eller sms´et. Nu ligger den, slukket, i skoletasken, og min far bliver nødt til at ringe til mig, for at få hende til at se de sms´er, han sender til hende. Så jo, jeg tror du har ret. Der er et eller andet med nyhedens interesse. Og alt finder et naturligt leje hen ad vejen.
Så fortsat held og lykke, både med blogen og livet i al almindelighed!
april 15, 2008 kl. 9:00 am |
Overskriften minder mig om de fartstriber i håret, som jeg måtte aflyse i fredags. Må ringe til frisøren lige om lidt…. eller senere… mmm. Nå.
Enig med Nina. Alting finder sit “normale” leje. Og det gør det vel også her…
Dejlig dag.
april 15, 2008 kl. 9:33 am |
Jeg har til tider – som bla du – haft det her oppe at vende. I starten sad jeg her konstant, lidt længere hen stoppede jeg op, hvad vil du bevise? Nu har min blog et helt specielt formål, som er blevet en oase for mig på min måde. (Du kender vist grunden) Nyder blogverdenen med det, den giver, men den stresser ikke som den gjorde en overgang. Tror også, det en overgang havde lidt med nyhedens interesse at gøre, da man næsten sad her konstant.
april 15, 2008 kl. 10:49 am |
Kender det godt, også selvom at jeg ikke har været blogger særlig længe..
Men jeg oplever nogle gange, at hvis jeg ikke lige er til stede i en dag, ja så er der så mange blogindlæg jeg er bagud med og det bliver jeg stresset af…
Så det har jeg på forhånd valgt fra… Det gider jeg ikke stresse over….
april 15, 2008 kl. 12:00 pm |
Ja, men det dukker jo op igen – indimellem, Nina – hvilket det nok også skal i et (blog)liv som ikke er statisk
Bibo – det er nok sådan det é – og sådan det skal være!
Ja, det ved jeg, Puk – og jeg synes iøvrigt, at du har fundet en fin løsning …
Bambi, det kommer i “bølger” og i “sæt” – men det ser ud til at “ramme” de fleste bloggere
april 15, 2008 kl. 1:09 pm |
Skønt at være på ret køl/vej igen – glæder mig vildt og voldsomt.
april 15, 2008 kl. 1:18 pm |
Det véd jeg, kære ven …
april 15, 2008 kl. 2:02 pm |
Jeg er sikker på at det er et godt tegn og glæder mig på dine vejne. Men jeg kommer til at savne dig og dine tankefulde indlæg.
april 15, 2008 kl. 2:14 pm |
Kære Lis – jeg tror da ikke jeg holder op med strøtankerne, men måske kommer de bare ikke myldrende helt så hyppigt …
april 15, 2008 kl. 4:56 pm |
En blød mellemting er vel altid en god løsning?
april 15, 2008 kl. 5:35 pm |
Tina, det er naturligvis optimalt – problemet kan bare sommetider være at “ramme”
april 15, 2008 kl. 8:10 pm |
Det bloggeri skal bare have lov til at finde sit lejde, sin plads og det skal være lysten der driver værket.
-og jeg ser det som et godt tegn!
Nogle gange er man ved at boble helt over med alt det der skal på bloggen, andre gange glemmer man helt at man har den og en gang imellem tænker man på, hvad man mon skal finde på, at skrive om….
Der skal jo også være plads til alt det andet
april 16, 2008 kl. 1:13 pm |
et cetera. Du er besøgelsesværdig hver og en dag, og det trods at en del af dit skrevne ikke lige har min store interesse. Men jeg holder af dig, yes, og det i den grad
At du i længere tid tilsyneladende har skånet såvel Emma som din stol med armlæn for voldsomme reaktioner, ja det går sagtens *LOL*
april 16, 2008 kl. 4:38 pm |
Det skal det nemlig, Valdemarsro – og mon ikke også det gør det
Det er godt at vide, Anjoe – det er rigtigt godt at vide