Der var lidt snak i det lille hjem om nyt “hverdagsporcelæn“.
Efter at have fulgt et godt råd fra min gode blogven her og været i slaraffenland hvad angår såvel spiselige specialiteter som køkkenudstyr, (jeg gik rundt med en husbond som var som et barn i en slik- eller legetøjsbutik) – så har vi fundet ud af hvad vi vil – og det er jo altid dejligt!
Ingen billige(re) løsninger denne gang - det skal være Pillivuyt’s “bistro-linie”, Sancerre!
Det er det porcelæn vi begge er vilde med – og ting man skal have på bordet og mellem hænderne hver dag – bør være mindst lige så tiltalende, som de ting der kun kommer frem til gæster - blev vi enige om.
Desuden er vi rimeligt sikre på, at det er “fremtidssikret” – det har kunnet fås siden 1818 – så det bliver nok ikke lige i overmorgen at produktionen ophører.
Jeg tror så til gengæld ikke, at vi får 12 kuverter, fikse og færdige, lige på én gang, som hvis vi havde valgt en Ikea-løsning …





april 6, 2008 kl. 10:41 am |
Selvfølgelig skal hverdags porcelænet, være lige så tiltalende, som når der skal være gæster…
Dejligt at I fandt et I kunne blive enige om
april 6, 2008 kl. 11:20 am |
Ja, det skal det nemlig, Bambi – og mht enighed, så er vi næsten altid enige om dén slags – husbond og jeg
april 6, 2008 kl. 11:40 am |
Hvor lækkert – og må man have lov at være misundelig (bare lidt) – tillykke med det.
april 6, 2008 kl. 11:54 am |
Hvorfor misundelig, Sister min – porcelænet kan du da også købe – og Jens har sikkert ingen indvendinger
april 6, 2008 kl. 2:26 pm |
@et cetera – skriver du maraton-blog?
Ikke en gang jeg vil kunne følge med dig her.
Smukt skal det være, længe skal det holde, og så skal det være kvalitet! Jeg er fuldstændig enig med dig/jer i det tidløse og stilrene valg. Til lykke med den gode smag!
../Hanne
april 6, 2008 kl. 2:44 pm |
Hahaha – altså, hende Hanne Stegemüller
– og tak, jeg soler mig i rosen – må jeg låne dine solbriller?
april 7, 2008 kl. 7:22 am |
Flot stel. Vi bruger nemlig også P. (orker ikke stave det
)
Godt nok til det “fine” stel. Jeg kan ikke huske, om det er Sancerre – hvidt er det i hvert fald. Enkelheden er det, vi faldt for. Så kan man jo altid lige komme til at købe noget med jordbær eller efeu på, hvis man bliver for træt af alt det hvide.
Men for at komme i Metro skal man vel have en eller anden form for en gros-kort?
Tillykke med valget.
april 7, 2008 kl. 10:28 am |
Conny, det er nemlig totalt enkelt – tidsløst og stilrent – og det er dét – og muligheden for at “blande” der også tiltalte os!