Jeg er faktisk lidt spændt på at smage min selvbestaltede weekend-treat: en Berliner Weisse.
Jeg har i dén grad plejet “min indre tysker”, som Nina kalder dét, når man køber ind i de tyske lavpris-supermarkeder.
Jeg har nemlig dels købt ind til den i Lidl – og dels er den jo i sig selv en tysk opfindelse.
Den serveres vist som oftest rundt om, som en skrap grøn eller rød drik, hvilket åbenbart skyldes at hovedingrediensen hvedeøl tilsættes Waldmeistersirop (skovmærke) eller Himbeersirop (hindbær).
Selv i min lille franske landsby ved Atlanterhavet kan den fås.
Jeg vil have det lidt anderledes: hvedeøl – tilsat økologisk hyldeblomstdrik fra Grønne Gården (i blandingsforholdet 4 til 1, hvis der er andre der skulle få lyst).
Jeg tror, at jeg har en velbegrundet formodning om at det kan smage virkeligt godt, ihvertfald for en øl-elsker som mig - men jeg venter lidt med at tage hul på weekendens “udskejelser” – og dermed må også bedømmelsen vente lidt …
marts 28, 2008 kl. 3:52 pm |
Og i morgen vil du garanteret have en hoegarden?
marts 28, 2008 kl. 3:56 pm |
YES! Hvordan vidste du så liige det, Bibo? – og hvad skal du forresten ha’ – Hoegaarden eller hyldeblomstdrik – måske skal vi dele og få Berliner Weisse
marts 29, 2008 kl. 9:22 am |
Måske er det måden, at lære at drikke øl på. Bryder mig ikke om skidtet, så lidt hyldeblomst, kunne da udemærket dække over det værste, vil jeg gætte på. Det må du servere – engang