Austen & afternoon tea

By et cetera

austenfilm.jpg

Der er nogle hvis “kop te” Jane Austen absolut ikke ér – hverken i ord eller billede – og så er der nogle hvis “kop te” hun så absolut ér – deriblandt er jeg så selv.

Jeg kan ikke forestille mig bedre underholdning sådan en stille, grå og lidt doven søndag eftermiddag – iøvrigt gerne ledsaget netop af – en kop te.

Jeg er den lykkelige ejer af to forskellige indspilninger af “Emma” – to forskellige udgaver af “Pride & Prejudice”, “Sense & Sensebility” – og nyeste erhvervelse er Northanger Abbey  så umiddelbart skulle der være nok at vælge imellem.

Det har jeg så gjort – den henrivende tv-udgave af “Emma” fra 1996, med Kate Beckinsale i titelrollen.

austenfilm3.jpg

Jeg vil forfærdelig gerne føje både den nye og gamle udgave af henholdsvis “Mansfield Park” og “Persuasion” til samlingen. Det lyder muligvis tåbeligt i de flestes ører – men sådan ér det at være samler, samtidigt med at man er en dedikeret filmoman – og desuden fuldstændig tosset med engelsk kultur og ikke mindst sprog.

austenfilm2.jpg

12 svar to “Austen & afternoon tea”

  1. Mona siger:

    Jeg bilder mig selv ind at jeg er Austen-fan – på trods af at jeg kun har læst Pride and prejudice – den har jeg så til gengæld også læst en milliard gange. ;)

    Jeg har ligeledes set BBC-versionen tonsvis af gange – og sukket alt for mange gange over Colin Firth. Jeg fornægter den nyeste udgave af P&P – jeg har set den én gang og var SÅ skuffet. Aldrig har jeg set noget blive ødelagt så meget…

    Jeg har set nogle enkelte af de andre Austen-film…men jeg burde læse dem. Det er et af mine fortsætter. At få læst Austens bøger. Så jeg kan tillade mig at kalde mig Austen-fan. ;)

    (Det er bare så svært, når alle fortælle at P&P er den bedste af hendes værker…når man starter der kan det vel kun gå nedad?)

  2. et cetera siger:

    Mona, jeg har det fuldstændig ligesom dig – og da jeg er så skør med film holder jeg mig med god samvittighed til filmene. Iøvrigt er jeg enig med dig i, at P&P i spillefilmsudgaven (trods nogle fantastiske birolleskuespillere) var en “u-Austensk” oplevelse – faktisk foretrækker jeg tv-udgaverne i alle tilfælde undtagen “Sense & Sensebility” – Emma Thompson er “delightful” :-)

  3. conny siger:

    Austen er indbegrebet af engelsk … alting. Det var under studietiden, jeg lærte hende at kende. Selvom Handelshøjskolen er meget fagligt engelsk, skal vi også have litteratur, og Austen fængede straks. Jeg opgav P&P som “selvlæsning” til eksamen, og fik senere Emma som gave fra en arbejdsplads, hvor en af kollegerne læste engelsk på uni, og vi delte passionen for det typisk engelske.

  4. et cetera siger:

    Conny, det er jeg jo så overhovedet ikke forbavset over – jeg ved jo allerede at vi deler glæden ved det sprog :-) – og sproget “behandles” altså særligt smukt i de engelske klassikere, Austen, Brontë, Dickens osv For SLET ikke at snakke om Shakespeare, men det er jo så en HELT anden historie igen …

  5. Marianne siger:

    Jeg bare elsker Jane Austin . kan ikke få nok og kan gense filmene igen, igen og igen. Jeg elsker tiden, tøjet og ikke mindst sproget…………

  6. et cetera siger:

    Nemlig, Marianne – det er en egen “ro” over det hele – og mange interessante “historiske” detaljer – og meget mere dybde ande man umiddelbart skulle tro :-)

  7. jensdrejer siger:

    I mange år kunne jeg ikke udstå Jane Austen. Men så skete der noget magisk: jeg så ét enkelt afsnit af “Mansfield Park” på BBC Prime, og pludselig fangede jeg ironien og dybden. Der er altså god grund til at man roser BBC for deres evne til at filmatisere disse gamle klassikere. Siden kastede jeg mig over bogen “Mansfield Park” og elskede den. Så Jane Austen er flyttet fra hade-listen til favorit-listen og jeg glæder mig til at læse flere af hendes bøger. :D

  8. Liselotte siger:

    Emma (i den nye udgave) var lige oppe at vende i hånden, inden den blev lagt igen til fordel for Æblemostreglementet, som fyldte denne søndag eftermiddag fortrinligt ud. Jeg synes nu også, at Jane Austen er skøn til en eftermiddag med strikketøj og hygge, men i dag vandt den anden altså :-)

  9. Lis siger:

    Måske skulle jeg prøve at puste lidt solskin op til dig.

    Her har det slet ikke været inde film dag, Kun sol og forårs duft.
    Emma har jeg kun set i tv udgaven, den blev optaget og ses stadig engang imellem, nogen gange kan jeg nærmest trænge så gruelig til at se den igen. Manden deler bestemt ikke denne fornøjelse og er af den mening af en gang må være mere end rigeligt. Forskellighed styrker :-D

  10. et cetera siger:

    Jens, det glæder mig overordentligt – for din skyld – der er nemlig meget “dybde” i Austen!
    Liselotte, “Æblemostreglementet” er en vidunderlig film – den kunne sagtens have vundet her også :-)
    Lis, jeg tror vi ville være mange der ville sætte pris på det, hvis du kunne puste solen opad på disse kanter – vi trænger så grueligt til at føle foråret. Ditto iøvrigt mht husbond og Austen her – han ville nok heller ikke holde mange minutter i hendes selskab :-)

  11. Lene siger:

    Jamen så prøver jeg igen, har Emma med Gwyneth Paltrow, og den blev sat på sammen med landmanden, og det endte med vi stoppede :-)

  12. et cetera siger:

    Lene, jeg mener afgjort det er umagen værd – men man skal se ironien og karikaturerne i Jane Austen-figurerne – ellers kan det på overfladen virke meget “sødmefuldt” det hele …

Læg en kommentar