Mens jeg rodede i gemmerne efter noget helt andet, faldt jeg over en gammel passion – mine vikinge glasperler.
Jeg samlede dem for rigtigt mange år siden – faktisk før jeg mødte min husbond – og dengang var de vildt smarte i forskellige kombinationer i lædersnører om halsen eller håndleddet. Det ville jeg nok betakke mig for at gå med nu – men måske en enkelt af dem på en sølvkæde?
Dengang blev de bl.a. solgt fra det desværre nu hedengangne “Gavlhuset” – en institution i Aalborg, som gennem årene altid har været stedet hvor man kunne finde det specielle og/eller etniske – både i tøj, smykker og ting til boligen.
De oprindelige perler er formodentlig fremstillede omkring 800 e. Kristus og nogle af dem var blandt datidens import fra Mellemøsten, Egypten og Iran/Irak .
De importerede perler kaldes øjenmosaik-, segmenterede- og guldfolieperler.
Når de ligger i en bunke – er det bogstaveligt talt en blandet landhandel – eller rettere markedshandel - de fleste er, så vidt jeg kan se ved opslag om dem, nemlig kopier af perler, fundet på 800-årenes markedsplads ved Ribe.
Sorteret op i farver, synes jeg at perlerne kommer smukkere til deres ret.
Der er de blå og grønne – som nok er mine yndlingsfarver.
De perler hvor gult, brunt eller rødt er de fremherskende farver, er nu også smukke og specielle.
februar 8, 2008 kl. 11:20 am |
Nille, selvfølgelig! – og så kunne man måske købe et par af de enkle sølvkugler fra trolde-, Pandora- eller hvad de nu hedder allesammen, – serierne – til at sætte på hver side
Rigtig god idé!
februar 8, 2008 kl. 11:49 am |
Den slags perler har også være min helt store passion, og du du viser dem, får jeg præcis samme glæde ved synet, som for mange år siden. De vil klæde en lidt boheme-agtig påklædning på det smukkeste.
februar 8, 2008 kl. 11:59 am |
Meget fine. De ligner lidt slik!! Jeg er sikker på, at Sønnike ville forsøge t spise dem, hvis han kom forbi!
februar 8, 2008 kl. 12:08 pm |
Madame, sådan præcist havde jeg det nemlig også – og der kan sikkert gøres noget for at “opdatere” look’et lidt – så man kunne have glæde af at bruge dem igen!
Nina, ja, de ligner de dér bolsjer med små “motiver” i – og det er vist også HELT samme teknik der bruges i glasmassen og i bolsjemassen.
februar 8, 2008 kl. 1:19 pm |
Hvor er de smukke og hvor ville de pynte i dagligdagen, hvis de ellers kom i brug
februar 8, 2008 kl. 1:21 pm |
Jeg har planer om i det mindste at stille dem frem i en lille skål, marianne – for de fanger lyset så smukt
februar 8, 2008 kl. 1:50 pm |
Hvor er de dog smukke som de ligger der sorteret op i farver. Husker dem fra barndommen, hvor jeg hældte til de blå, som var min yndlingsfarve, havde en kæde og armbånd skiftevis med de blå og en lille, sort perle, gad vide, om jeg mon har dem i mine gemmer endnu på loftet… Skal have det undersøgt på et tidspunkt.
februar 8, 2008 kl. 1:53 pm |
Puk, de er nemlig så fine – og som alle gode, gamle ting rummer de jo minder. Det kunne da være sjovt hvis dine også dukkede op
februar 8, 2008 kl. 2:20 pm |
Skønne farver og faconer – er helt vild med de grønne perler – men de er nu smukke alle farverne
februar 8, 2008 kl. 2:24 pm |
Anette, jeg er også vild med de grønne – og de blå – og, nej som du skriver – det har hver deres charme
februar 8, 2008 kl. 5:18 pm |
nøøøøøj, hvor er de flotte….
pas på jeg ikke lister forbi i natten og nupper dem 
februar 8, 2008 kl. 5:20 pm |
Åh ja, Anne – du er jo snart på disse kanter
februar 9, 2008 kl. 3:49 pm |
De kan købes på det museum jeg tidligere var ansat ved. Jeg var ganske fascineret af dem – lige indtil jeg læste om deres fremstilling. Underligt nok i en brochure, som var tilgængelig på museet, blev det gjort opmærksom på hvorledes de var fremstillet ved børnearbejde og giftige stoffer – endda fortalt på en måde som om det var det mest naturlige.
Ej, undskyld det er ikke for at ødelægge din glæde ved perlerne. De ér smukke – de gemmer bare på en grim historie.
februar 10, 2008 kl. 10:56 am |
Åh, nej – Mona – det var dog forfærdeligt! Det anede jeg naturligvis ikke – så havde jeg ALDRIG investeret i dem – hverken før eller siden …
februar 10, 2008 kl. 4:08 pm |
Et cetera: Jeg fortrød bagefter at jeg havde smidt min kommentar. Det er jo ikke meningen at jeg vil ønske din glæde ved dine perler. Jeg blev bare erindret om min egen nag fra dengang jeg ufrivilligt stod og solgte dem i museumsbutikken.
februar 10, 2008 kl. 4:30 pm |
Mona, det skal du ikke fortryde – slet ikke faktisk! Jeg er glad for din venlige omsorg – men ved du hvad – jeg er faktisk glad for at vide det – for netop de forhold er oprørende ud over ord! Jeg kasserer nok ikke perlerne – det hjælper jo ikke noget nu – men jeg har et mere “ærligt” syn på dem – og jeg tror bestemt ikke at jeg kommer til at gå med dem – og det er dér at jeg især er glad for at du gjorde opmærksom på deres virkelige baggrund – tænke sig at promenere dem – helt uvidende om den!
februar 10, 2008 kl. 4:43 pm |
Et cetera: Godt at du ikke bærer nag.
Og jeg vil nu heller ikke mene at du skal kassere dem – for som du siger, så vil det ikke hjælpe meget. Og du har jo ikke kendt til baghistorien, så man kan absolut ikke bebrejde dig noget…
Du kan evt. tage forbi Lindholm Høje Museum, og læse det lille hæfte. Om det lægger fremme kan jeg ikke huske, men ellers så fortæl at du ved de har det liggende, og om du må få lov til at læse det. Bare for selv at læse det med egne øjne.