Hyggeligt!

By et cetera

frk-bibo-besoeg.jpg

Jeg har haft besøg i dag.

Det var ud over alle grænser hyggeligt - og snakken gik lystigt!

Det var min kære kollega og veninde, Frk. Bibo - og ind imellem snak om liv og levned, samlerobjekter, film og alt muligt andet mellem himmel og jord – fik vi også spist en bid brød, drukket Kusmi Tchai med mælkeskum, og Bibo viste mig en del tekniske fif.

Hun er simpelthen så dygtig, dén pige – læg dertil at hun jo er sjov, klog og spændende i sine betragtninger om dette og hint, hvad enhver iøvrigt selv kan overbevise sig om ved et hurtigt besøg på hendes blog - og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig at jeg har haft den hyggeligste eftermiddag længe!

Emma “lurede” hende også lynhurtigt – og var nærmest ikke til at trække væk fra hende, noget Bibo iøvrigt fandt sig i med en engels tålmodighed – du har fået en ny ven dér, Bibo!

aeske4.jpg

aeske3.jpg

frk. Bibo medbragte en overraskelse til min æskesamling - endda et arvestykke, som hun stilfærdigt og med et lille skævt smil fremdrog, da jeg viste samlingen frem, med ordene: “Så kan du måske også finde plads til dén her?”.

Om jeg kunne, den er så smuk, dén æske  – endnu en udsøgt udvidelse af samlingen – og den fandt, næsten helt af sig selv og som om den var forudbestemt til stedet, sin plads – lige ved siden af æsken som Sister Bonde har sendt mig.

Jeg var rørt til tårer – igen.

Det er utroligt, at der er mennesker som synes at egne arvestykker skal have deres plads i min lille æskesamling – og de æsker jeg har fået foræret på dén måde, og iøvrigt af blog-venner, og de historier som dermed knytter sig til dem – gør disse til ganske særligt skattede ting, som jeg bliver glad og varm over at betragte.

Tak for en dejlig eftermiddag, Bibo!

18 kommentarer to “Hyggeligt!”

  1. Stine siger:

    Det lyder som om I har haft en virkelig dejlig dag sammmen. Det var dejligt at læse med her på sidelinien :)

  2. anjoe siger:

    Ja nu synes det alligevel at blive mig først at kommentere hos dig, et cetera, men jeg tror at du har helt ret i, at hende frk.bibo bare er en ovenud dejlig pige. Samme er du nu også, tror jeg ;-)

  3. Stine siger:

    Haha – jeg kom først ;)

  4. Anne siger:

    Hvor er den dog smuk den æske…. og sikke en dag i har haft I to…jeg glæder mig på jeres vejne…flere af dem I to

  5. anjoe siger:

    Tak til Stine, der overhalede mig indenom :-D

  6. Frk. Bibo siger:

    Selv tak, kære Et Cetera – jeg hyggede lige så meget. “Spring-kaninen” er helt sikkert en herlig hund, ingen tvivl om det. Ærgerligt at “håndvægten” blev tygget i stykker – den var god at lege med. ;-)

  7. sisterbonde siger:

    Åhhhhh, hvor er jeg bare så misundelig, jeg VILLE bare så gerne have været der, men jeg fik gået min tur ;o) For dælen da, en smuk æske, du er forkælet er du.

  8. Anemone siger:

    Å så glad jeg er for at eskesamlingen din bare blir større og større. Så heldig du er som har så fantastiske venner.

  9. margretheshjoernedk siger:

    Hvor er den smuk, den nye æske. Lyder som en skøn te-hygge I har haft :)

  10. etcetera siger:

    Stine, det var en dejlig eftermiddag!
    Anjoe, du ville elske at være sammen med Bibo – også :-)
    Anne, den æske er SÅ perfekt i min samling – og det var rørende smukt af Bibo at tænke på mig på dén måde!
    Bibo, “springkaninen” gik rundt og ledte efter dig, da du var gået :-D
    Nille, nej da, jeg kan ikke undvære hverken dén eller Jer :-)
    Sister, vi ville også gerne have haft dig her – men det kommer nok, det kommer nok!
    Anemone, ja det har jeg jo – og ikke mindre end TO dejlige “bidrag” fra min skønne norske ven :-)
    Margrethe, det var lige som sådan en veninde-hygge skal være, kan du tro .-)

  11. Valdemarsro.dk siger:

    Det lyder vel nok som en rigtig dejlig og hyggelig dag, I har haft. :-)

    Jeg overvejer om alligevel skal investerer i sådan en Kusmi the, det bliver drukket en del rundt omkring på bloggene… Så det må jo være ekstra godt ;-)
    -og det er en meget smuk æske :-)

  12. etcetera siger:

    Valdemarsro, det VAR en dejlig dag. M.h.t. Kusmi – så anbefales den varmt – Bibo og jeg fik da nedsvælget 2 svingende kander i går. Kusmi er måske lidt dyr, men som vi to er enige om – kvalitet kan smages – og alt ved den te er nydelse, dåserne, duften og smagen :-)

  13. Mahalo siger:

    Hvor Er det en smuk tanke og handling fra frk. bibo – den pige er der go’ iog krummer i…helt sikkert! Tillykke med den søde/værdifulde æske :-)

  14. Lene siger:

    Sikke en hyggelig dag I har haft, det varmer længere end teen kan ;-)

  15. et cetera siger:

    Lene, DET har du fuldstændig ret i! :-)

  16. et cetera siger:

    Mahalo, hvordan kunne jeg overse dig, kære ven? – og ja, Bibo er der krummer i – og ja, jeg er SÅ vild med den smukke nye æske til samlingen, kan du tro:-)

  17. Frk. Bibo siger:

    Stop så lige med at rose mig – bliver jo helt “befippet” og rødmer langt ud i hårspidserne!! :-D

    Nej, fortsæt endelig… det er skønt! *s*

  18. et cetera siger:

    Når du nu fortjener hvert et ord, søde – så skal du da også ha’ rosen!

Læg en kommentar