Tintinomane – moi???

By et cetera

Mens jeg stadig overvejede hvor og hvordan jeg skulle bestille Moleskine-notesbøgerne – tjekkede jeg lige min yndlingsside med de små Tintin-figurines, som legebarnet “etcetera” samler på.

egnefigurines23jpg.jpg

egnefigurines5.jpg

egnefigurines4.jpg

Prøv lige, at lægge mærke til de fine detaljer – man kan næsten høre Haddock råbe:

 ”Amatører, bidesild, bløddyr, bollefjæs, fedtefyre, feje hunde, fnatmider, fæhoveder, grødbønder, hundehoveder, hængerøve, ignoranter, jammerkommoder, karklud, klamhugger, klodsmajor, narrehatte, pattebørn, pjalt, pjok, pudseklud, skidespræller, skvadderhoveder, skvat, skvatpissere, slapsvans, snotklat, socialdemokrat, sut, tøffeldyr!!!”

efter dem, som lige har skudt hans eneste flaske whisky i smadder, her ude midt i ørkenen …

egnefigurines2.jpg

Jeg elsker Dupont & Dupond’s klædedragter i “Le Lotus bleu” – og Tintin og Terry i krukken. 

Jeg har samlet på figurerne siden 1991 – og hver lille “opstilling” og de små fine detaljer kan altid gøre mig i godt humør.

De står i en vitrine, så der dels er samling på dem – de dels ikke samler støv – og endelig dels gør det meget lettere at forklare små besøgende, at de er til at kikke på – ikke lege med.

De første år lod jeg faktisk børn – både husets egne og besøgende -lege med dem, men det går for hårdt ud over den fine håndbemaling – så det må de ikke mere, det er kun “etcetera”s legetøj!

egnefigurines6.jpg

Mens jeg tjekkede hjemmesiden, fandt jeg ud af, at der er kommet en del nye af dén serie som jeg købte den første af i sommer.  Den nyest tilkomne er fra “L’Étoile mystérieuse“, som er ét af mine yndlingsalbum.

De adskiller sig lidt fra tidligere serier, ved at stå på en lille “fod” med supplerende genstande – samt Terry, hvilket er nok så vigtigt!.

De andre 3 jeg havde kendskab til, er disse nedenfor – men der er altså kommet nye – og dem må jeg bare have – hvad min husbond iøvrigt også er fuldstændig enig med mig i – så Moleskines må vente til næste måned – eller næste måned igen, for jeg skal i gang med at bestille Tintin-figurines.

 arm1.jpg

trone2.jpg

Jeg tror, at det bliver til  Tintin i rustning og Terry på tronstolen …

barque.jpg

… men så er der jo så altså også bare lige båden fra “L’Île Noire” - mon det bliver for dyrt med det hele i denne omgang? Den er  iøvrigt fra samme “serie” som Tintin og Haddock ovenfor “til kamels”, og de er noget større og endnu mere detaljerige, end de andre.

28 svar to “Tintinomane – moi???”

  1. Lis siger:

    Tintinoman? figurene er mægtige fine, hvordan er du kommet igang med at samle dem, jeg kender da ingen andre der har dem, hmm måske fordi jeg kommer i de forkerte kredse :-D
    kender nogle der samler på fingerbøl, på æggebærger, på snapseglas og nogle der samler på kinderægs figur.
    Jeg selv lider vist bare af en bred samlermani :-D

  2. etcetera siger:

    Lis, jeg har bare altid været fascineret af farver og former i Tintin-universet – jeg går rundt med mine kuglepenne og tusch i et penalhus med Tintin-motiv, min nøglering har et emaljeskilt med Tintin som vedhæng, mine briller ligger i et metaletui med Tintin – der hænger Tintin-plakater i vores stue – istedet for billeder som hos de fleste, normale mennesker – i hvertfald i husbonds og min alder – og sådan kunne jeg blive véd – og det gør jeg nok også – for jeg er som sagt vild md dét univers :-D
    Forresten samler jeg også på fyrtårn og æsker – så jeg er stor-slem i den retning. Heldigvis kan det hele – endnu da – være i to væghængte vitriner i stuen, så samlingerne syner og dominerer ikke voldsomt – men de er et tilløbsstykke uden lige for besøgende – i alle aldre, iøvrigt!

  3. Valdemarsro.dk siger:

    De er rigtig fine og sjove!
    Jeg synes altså det er så hyggeligt at du samler på de små figurer! :-)

  4. etcetera siger:

    Ja, de er nemlig så fine – og med et “glad” udtryk – som gør, at man bliver i godt humør :-)

  5. charlotte siger:

    Øj, de er fantastiske! Jeg har fået lov at låne 5 Tintin-billeder af min søster. Hun har også figurer (får lov at lave opstillinger med dem, når jeg er i Kbh.).
    Jeg er helt enig med dig i det glade udtryk – det er seriøst hårdt arbejde at forblive i dårligt humør, mens man kigger på dem :-D

  6. charlotte siger:

    undskyld, men hvordan kan det være, at jeg siger “det er en dejlig dag” – det er det, men… hvordan ved maskinen, at jeg synes det???

  7. etcetera siger:

    Charlotte, din søster er den første jeg har “kendskab” til i DK, som også samler figurerne – vi må selvfølgelig være nogle stykker, nok ikke mange – men dog nogle stykker, søsteren din er bare den første jeg hører om. – og du har i dén grad ret, det kræver seriøst hårdt arbejde at være sur når man kigger på dem :-D
    M.h.t. “En dejlig dag” – så har alle fået det med i kommentarfeltet når de kommenterer første gang her – jeg véd simpelthen ikke hvorfor og hvordan – men det bliver ikke ved. Til gengæld er det da heldigt nok, at det er sådan en positiv bemærkning, ikke ;-)

  8. Anemone siger:

    Du underlige, spennende kvinne…..

  9. etcetera siger:

    Søde Anemone – vi har jo kun det sjov vi selv vil ha’ – eller laver – eller noget … :-)

  10. Anne siger:

    Der var engang en TinTin butik i København, mon den er der endnu, jeg checker lige næste gang jeg er i Hovedstaden…… De er fine dine figurer…jeg ville vælge Terry på tronstolen.

  11. etcetera siger:

    Anne, tænker du mon på “Faraos Cigarer” i Klosterstræde – som er opkaldt efter ét af Tintin-albummene, for dén er der endnu – og den besøger jeg altid med glæde. Jeg køber både Tintin i rustning og Terry på tronstolen – ka’ simpelthen ikke lade være :-)

  12. Lea siger:

    De er fede, de figurer! Og herligt med mennesker, der samler på “underlige” ting. :-)

  13. margrethe siger:

    Hvor skønt, etcetera, de er vel nok dejlige de små figurer. Jeg havde næsten hele samlingen af hæfter, men hvor de er nu, må guderne vide. Jeg elskede at ligge og læse i dem inden jeg skulle sove.

  14. etcetera siger:

    Ja, Lea – det er sjovt med det lidt “skæve”, ikke :-)
    Margrethe – sådan havde jeg det præcist også som barn – det var dejlig godnat-læsning – og sidenhen da serien på film kom – jeg elskede dem. Jeg har også de gamle biograffilm med de originale stemmer som Ove Sprogø (Tintin) og Carl Ottosen (Haddock) – dejlige :-)

  15. Anne siger:

    Ja, det gør jeg nok….er ikke nogen ørn til gadenavne, men hvis det er en sidegade til Strøget, ¨så er det nok den :-)

  16. sisterbonde siger:

    I nat drømte jeg, at jeg gik rundt i en lille snusket kælderbutik, hvor der bare var så mange mennesker, at jeg blev mast. Men jeg skulle købe den der raket. Til hvem – tjaaaaa. Tænk, hvad dette bloggeri afstedfører, selv i drømme – do ;-)

  17. mereframig siger:

    Virkelig sjov hobby du har :-D

  18. etcetera siger:

    Sister, det lyder næsten som et mareridt – men jeg er alligevel MEGET rørt over ligefrem, at optræde i dine drømme :-)
    Mahalo – jamen jeg er lidt sjov, det troede jeg at du vidste ;-D

  19. Madame siger:

    De er virkelig sjove, og har vi mon ikke alle noget, vi samler på? Jeg samlede i nogle år på teskeer, og jeg har nok mindst 20 forskellige. Men hvornår bruger man så :-D

  20. anjoe siger:

    Mange mennesker er vist lidt sjove, hvis man kender til deres laster udi samlermani… Nogle køber i dyre domme Kinderæg for indholdet, og kasserer det spiselige, hvis ikke de kender nogle, der gerne vil smovse det! Andre jagter thepotter skønt fakta, at de ikke kan fordrage smagen af the; nogle tredje køber alt der findes af Barbie dukker, nogle fjerde kan ikke få “samfundshjælpere” nok o.s.v.

    Livet skal vel helst være sjovt/fuld af glæde – og lige du, et cetera, har flere ting, der beriger dig hver og en dag, og det såvel i med- som modgang ;-) Det er ik’ så ringe endda…

  21. jonna siger:

    Jeg syntes de er sjove de figur og tintin har de fleste nok læst mine drenge var glade for dem, men du er den første jeg har læst om der har mange af dem. Min ene søn har en figur af Tintin i træ på ca en meters højde den er også flot.
    Selv samler jeg nu på høns har ikke så mange inu men fik et æggebæger til jul der er en høne med hat på sjovt.

  22. etcetera siger:

    Madame, lav en kæmpe portion tiramisu eller andet – og invitér venner og familie – så ville de da være fantastisk at bruge, de te-skeer ;-)
    Anjoe, sande samlerobjekter har nok slet ingen praktisk anvendelse – de er fuldkommen overflødige – og måske netop derved noget særligt :-)
    Jonna, den lyder da utroligt spændende, dén store træ-figur din søn har. Iøvrigt synes jeg også at høns er dekorative, men spørg mig ikke hvorfor – dem kunne jeg også sagtens finde på at samle på – men jeg må nok styre mig – med æskerne, fyrtårnene og Tintin-figurerne :-)

  23. charlotte siger:

    Kære etcetera. Så fik jeg fat i søsteren, og hun har købt sine figurer i Klosterstræde og på bogmessen i Forum.
    For øvrigt var jeg sikker på, at hun havde Tintin og Ford-T bilen fyldt med udstyr fra “Tintin i Congo” – men det må være noget jeg har drømt, for den har hun ikke :-)

  24. et cetera siger:

    Charlotte – jeg har også købt nogle stykker i “Faraos Cigarer” i Klosterstræde – men ellers synes jeg jo at det er sjovt at købe dem i Frankrig og England på ferier :-) Jeg kan se på “Farao’s” hjemmeside – at de slet ikke har de nye figurer – så vist din søster vil have en rigtig god hjemmeside, hvor de som regel har hele “sortimentet” – så kan jeg anbefale:
    http://www.thetintinshop.uk.com/acatalog/
    Idéelt set burde man jo tage til Bruxelles og købe ind – men dét har jeg mistanke om bliver en dyr affære , ihvertfald for mig :-)

  25. charlotte siger:

    Det er pinligt, men jeg holdt sommerferie i Belgien sidste år – og var slet ikke i Bruxelle og se “tegneserie-ruten” eller noget som helst.

    Jeg videresender i hvert fald det gode link til søsteren, etcetera – Tak :-)

  26. et cetera siger:

    Fyh, Charlotte da ;-D Nej, véd du hvad – det er faktisk sådan at jeg/vi kører igennem Belgien to gange HVERT eneste år på vej til og fra Frankrig – men jeg har heller ALDRIG været “indenom” Bruxelles :-)
    Jeg er glad for hvis din søster kan bruge link’et!

  27. Goddag mand - økseskaft? « et cetera siger:

    [...] jeg har jo kun et Dankort selv – og jeg fik aldrig bestilt de der Tintin-figurer over [...]

  28. et cetera» Blogarkiv » Goddag mand - økseskaft? siger:

    [...] jeg har jo kun et Dankort selv – og jeg fik aldrig bestilt de der Tintin-figurer over [...]

Læg en kommentar